Jeg er en pige på 25 år, er 171cm høj og vejer ca 84kg. Jeg spiller fodbold i min fritid og træner 3-4 ganger om ugen + kamp.
De sidste 3 måneder har jeg haft en pause da jeg har påtaget mig en skade i lænden.
Jeg er nu som sagt 25år og vil gerne være lidt lættere. Jeg har et mål tilbage i min fodbold kariere og det er at nå landsholdet i den land jeg kommer fra.
Har spillet forbold siden jeg var 5 år og har været keeper i de sidste 15år. Da jeg kom i puperteten tog jeg meget på. Jeg begynte at drikke som et hul i jorden men er nu kommet ud af det. på et tidspunkt vejede jeg ca 94 kg men siden jeg stoppede at drikke faldt min vægt til 78kg men jeg har så taget ca 5 kg på igen.
Jeg spiser meget og jeg prøver at holde mig fra det usunde men jeg synes at jeg bliver meget hurtig sulten igen efter en måltid. jeg prøver at ikke spise formeget og ikke forsent.
Hvad er en god morgenmad?
hvad skal jeg spise før og efter træning?
Jeg kan godt lige varm mad og spiser min hovedmåltid om eftermiddagen.
kan i hjælpe mig?
Hej
Først flot at du har tabt dig fra 94 kg. Du må gerne være stolt af dig selv :-)
En god morgenmad kan være havregrød lavet på skummetmælk og uden sukker. Det kan også være en portion havregryn med mælk og uden sukker. Det kunne også være ca 100 g fromage frais og 100 g cheasy youghurt med 20 - 30 g mysli ovenpå, hvor der ikke er for meget fedt og sukker i men tilgengæld med et højt fiberindhold.
Hvad du skal spise inden træning kan jeg ikke hjælpe dig med men det er vigtigt at du spiser 6 gange om dagen.
Håber at det lykkedes for dig.
Hej,
Jeg kan læse at du allerede er godt i gang med et vægt tab, men jeg vil gerne dele min oplevelse og håber du kan bruge den til noget :-)
Jeg har lige tabt 8 kilo på 11 uger med hjælp fra De Danske Vægtkonsulender (DDV). Jeg får god mad og er ikke sulten hvis jeg følger kostprogrammet og jeg vil klart anbefale det til alle. Kort fortalt går det ud på at passe på ikke at spise for mange kulhydrater og i stedet en masse grøntsager. Det er en lægegodkendt kur, så du er sikker på at få alle de vitaminer osv. kroppen har brug for. Jeg ved ikke om du har behov for noget ekstra når du dyrker så meget sport, men det er jeg sikker på at din lokale vægtkonsulent kan hjælpe dig med hvis du melder dig ind. Vægtkonsulenten har selv været igennem et større vægttab og forstår altså udfordringen, og de mennesker du møder til vejning er der for samme formål som dig. Min oplevelse er at der er en helt fantastisk positiv stemning til vejning og det smitter lidt af hvis man har haft en lidt dårlig uge, og så er man klar til at komme "op på hesten" igen ugen efter.
Held & lykke til dig :-)
Hilsen Helle
Først vil jeg lige komme med lidt specifikke råd, og til *** vil jeg komme med mit ultimative råd (beklager, at det er en lang post, men føler, at du stiller et vigtigt spørgsmål, der fortjener et ordentligt svar :))
Når man ser på, at du træner forholdsvist meget, vil jeg anbefale dig de samme kostregler som jeg lever efter (når jeg ikke falder igennem engang imellem xD):
Ingen kalorier fra drikkevarer.Øg proteinindtaget (og nedsæt de "dårlige" kulhydrater).At synde er ikke det samme som at fejle, men en opmuntring til at arbejde hårdere.Spis når du er sulten.Så få kunstige sødemidler som muligt.
Og så lige tankerne bag disse regler :) Jeg har altid været slank, fordi jeg begrænsede mit fødevareindtag, men da jeg begyndte at træne, fandt jeg ud af, at jeg havde behov for mere energi. Jeg har derfor fulgt med i videnskabelige undersøgelser for at finde ud af, hvordan jeg bedst holder min krop i god form, altså med muskelmasse frem for fedt, så jeg kan opbygge stærkere muskler. En bonus ved muskler er, at selvom du ikke bruger dem aktivt, så øger de dit stofskifte.
1. I vesten indtager vi en foruroligende stor del af vores daglige kalorier fra drikkevarer - sodavand, juice, mælk, kaffe med mælk, etc. Det, der er forholdsvist negativt ved dette er, at drikkevarer ikke mætter på samme måde, da det ryger hurtigere gennem vores system, og derfor ender vi ofte med at få for mange kalorier ind i totalen. Derfor - vand er din ven, sammen med the og sort kaffe.En lille bonusinfo: Ofte misforstår vi tørst for sult - dvs. at vi reelt er tørstige, men i stedet spiser mad, hvormed vi får kalorier ind, uden at vi reelt får stillet vores behov.
2. Proteiner er vigtige, når man træner meget, da det hjælper til at opbygge muskler. Derudover er der udført forsøg, der viser, at vi er mætte i længere tid, når vi spiser et proteinrigt måltid. Hvide ris og pasta har ikke nok næringsstoffer i sig til, at det kan betale sig at spise for meget af dem - så hellere kartofler, brune ris eller fuldkornspasta.
3. Det er vigtigt at sige til sig selv, at selvom man falder i en enkelt gang (eller 10. gang), så er det bedre at tænke "Nåh ja, op på hesten igen" frem for at være led og ked af, at man faldt i. En livsstilsændring er ikke noget, der sker over et hug, og det gælder om at kæmpe i - det er langt bedre at gå i gang med sine nye kostvaner efter at have grovædt frem for at fortsætte med æderiet. (been there, done that)
4. At sulte sig (selv kortvarigt) er dumt, da man spiser mere, end man ellers ville have gjort, når man så endelig spiser. Hellere spise en sund snack når man er sulten, frem for at grovæde, når man er oversulten. (personligt er jeg fuldkommen ligeglad med, om man spiser 1, 3, 6 eller 20 måltider om dagen, så lang tid man hele tiden har det godt)
5. Undersøgelser har vist, at ting, der smager sødt, men ikke giver kalorier, får hjernen til at føle sig snydt, hvormed man spiser mere af noget andet.
Så der er mine leveregler - som jeg følger mere eller mindre, afhængigt af mit energiniveau og "kæresten køber lige hygge med hjem"-syndrom. :) At være udhvilet er en anden ting, der er godt, hvis man vil tabe sig.
Når jeg er rigtigt dygtig med min kost, består den ca. af følgende:
Morgenmad: Omelet af 2 æg med diverse grøntsagerSnack: BananFrokost: Pastasalat med kyllingSnack: Rødbedesalat (Rødbede, gulerod, nødder, rosiner - er så sødt, at det stiller min sukkertrang)Aftensmad: Ovnbagt laks med kartofler, ærter og dressing lavet på citron, dild og fraiseSnack: Hvad jeg nu end har lyst til... Vil ikke begrænse mig.
Og så masser af vand hele dagen. :) Sådan en kost kræver så også, at man træner de fleste af ugens dage - og naturligvis ikke tager kæmpe portioner. Det kan varmt anbefales at spise en god portion havregryn med frugt/bær (min favorit er tranebær) også, da der også en god mængde protein i.
Før træning (et par timer før) bør du spise et ordentligt måltid med en del kulhydrater og en smule protein. Bagefter bør du spise noget proteinrigt, så dine muskler kan få noget at arbejde med - helst inden for en time efter træningen. Det anbefales ofte at drikke kakao, men det vil jeg ikke gøre mig ekspert på.
Derudover - lav så meget af din mad fra bunden som muligt, så du ved hvad du propper i dig ;)
Til ***, mit ultimative råd:Lyt til din krop, og følg dens råd. Alle er forskellige og virker ikke ens.
Slår man autopiloten fra og rent faktisk lytter til, hvad ens krop kan lide (krop - ikke umiddelbare lystfølelse efter indtagelse), så kan man komme rigtigt langt. Jeg er kommet frem til denne opskrift ved at forsøge mange forskellige ting, og jeg må indrømme, at hvad der virker for andre, virker ikke altid for mig. Jeg er IKKE ekspert generelt, jeg er kun ekspert på mig selv!
Og så vil jeg slutte og give dig virkelig stor ros for at droppe alkoholen og tabe dig! Er langt fra alle, der har den viljestyrke, og derfor tror jeg også på, at du kan klare det sidste.Held og lykke herfra :)