Q Debat
Her kan du oprette din egen profil med billeder og informationer om dig selv. Du må også gerne være anonym. Mød en masse nye veninder og deltag i debatten med dem og Q's redaktion. Vi glæder os til at lære dig at kende.

Hvordan er du, når tingene ikke lige går som du ønsker dig?

Rated af 0 brugere
Dette indlæg 0 svar | 1 læser

Top 25 Bidragsyder
Indlæg 4
Kirsten Stendevad Sendt: 19 nov 2010 8:19 | IP-adresse er gemt

I den sidste uge har jeg mødt mindst ti kvinder, der har gjort stort, positivt indtryk på mig.
De er: Dygtige. Succesrige. Sjove. Underholdende. Smukke. Sunde. Kreative.

Verdenskvinder. Gudinder.

If you spot it, you got it, siger Oprah. Så jeg kan måske selv virke som en, der har styr på det hele. Og det kan du også.

Men sandheden er, at jeg også har (mange!) dage, hvor alt ikke konstant bare flyder i velduftende citrusolie. Hvor jeg kommer til at lave en bule i bilen (ups), og glemmer at svare på en mail (ups) og man kan se i mit babymor-ansigt at det er mange måneder siden, jeg har sovet over 3 timer i træk. Hvor jeg overser, at den store skulle have læst side 27 og 29 og øvet sig i at skrive ord med H i skrivebogen, og bliver irriteret over at den mellemste larmer,  i stedet for straks at opfatte, at han kun har kastet sig ud i en retningsløs trommesolo, fordi han ønsker opmærksomhed. Der er tidspunkter, hvor min mand ikke gør lige det, jeg ønsker, han skal gøre, og der er stunder, hvor jeg ikke engang selv gør det.

Hvem er vi så, når tingene ikke lige umiddelbart går, som vi ønsker os?

Er du også Dygtig. Succesrig. Sjov. Underholdende. Smuk. Sund. Og Kreativ, når der er ”krise” et sted i dit liv?

Og hvis ikke du er, men gerne ville være det, hvordan kunne du så blive det?

Nu tænker du måske: Er der nu ikke engang plads til at være  vred, grim, sårbar og ulykkelig mere?

Jo. Den plads har jeg i hvert fald selv brug for. I min erfaring er det hverken sundt, eller sjovt at holde en kunstig facade, og da slet ikke døgnet rundt.

Men der er forskel på at håndtere en krise som et offer, eller som en leder.

Offeret synes det er ok at skyde skylden på andre, at manipulere, at sprede dårlig energi uden at rydde op efter sig, at brokke sig, bagtale, bebrejde og have ondt af sig selv.

Hende der tager lederskab – lad os bare kalde hende Gudinden – bemærker måske fristelsen til at lægge sig på jorden og skrige og sparke, eller rulle om på siden og spille død.

Men hun gør det ikke. I hvert fald ikke særlig længe.

I stedet mærker hun sine følelser til de forvandler sig til ren energi. Giver slip på de tanker, der tynger. Bruger den ”negative” oplevelse som et venligt vink om at skabe noget andet en anden gang. Lærer af situationen, så hun vokser i stedet for at blive stækket.

Set med lederskabs øjne, er der guld at hente op af enhver krisemuld.  Jo flere, kriser, jo flere lejligheder til at øve sig i at håndtere dem på nye måder. Med tiden kan vi komme til at mestre kunsten at møde selv kriser på en måde, så vi hverken bebrejder andre eller selv føler skyld og skam, men kan sige til spejlet:

Du er Dygtig. Succesrig. Sjov. Underholdende. Smuk. Sund. Og Kreativ. Også når tingene ikke lige går som du ønsker dig.

Go Goddess!

Kirsten Stendevad - Gudindeskolen.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg) | RSS-feed