Jeg er lidt pissed i disse dage. Jeg kaster vildt og voldsomt med sorte kugler og jeg har voldsom modstand mod glasbilleder og frelsthed. Jesus christ. In your face Deppe. Folk der har fundet sandheden og har accepteret verden præcis som den er. Alt er som det skal være, jeg har et positivt sind. Yeah right.
I går befandt jeg mig i et meget blåt lokale på en orange måtte. Sammen med almindelige mennesker. Og mig. Og en yogalærer. Jeg var faktisk lidt nervøs for at jeg igen skulle konfronteres med denne frelsthed. Jeg var taget derop fordi jeg synes jeg skylder min mave noget indre fred og ro. Men jeg lærte noget nyt i går til prøvetime på yogaskolen.
Vi sidder og skal igennem flere forskellige meditationer. En af dem går ud på at vi skal lytte til lydene omkring os. Kineserne nede i gården, sidemanden der rykker på sig, en der nyser, nogle der taler ude på gangen, en der snøfter eller rømmer sig. Yogamanden fortalte lidt om meditationen og om positivt sind. For nogengange er man bare ikke skide positiv. Nogen gange er man vildt stresset eller irriteret, og nogen gange skal man acceptere den tilstand man befinder sig i, i stedet for at fremfocere en tilstand af indre fred og ro og fuld accept af noget som bare er ren indbildning. Hvordan skal man sidde og blive fyldt med posive tanker og glæde og lykke når det ikke er sådan man har det? Det var bare så fedt at høre den orange mand sidde og være ærlig, og fortælle at selvom man er yoga-lærer og lever på en ret alternativ måde i forhold til resten af den stressede danske befolkning, så påvirkes man stadig af ting udefra, man bliver stadig skidesur og stresset og trist og ked af det. Det gav mig lidt ro.
Jeg er simpelthen så glad for mine to uddannelser, for udfordringerne der følger med, men hold kæft hvor bliver jeg nogengange træt af den der frelsthed. Jeg prøver selv at bevare et positivt sind og en nysgerrig og undersøgende tilgang til livet og de ting jeg render ind i, men af og til er man nødt til at forholde sig til at verden altså ikke ER lyserød og blomstereng og harmoni og glæde hele tiden. Nogengange står man altså bare med den ene stilethæl i en hundelort, den anden hæl er knækket, strømperne er løbet og man har alt for lidt tøj på til frost og slud, den sidste bus er kørt og man har tabt sit dankort hjemme hos den fyr man lige har tabt ansigt overfor, fordi han har kneppet din bedste veninde. Eller noget i den stil.
Det gode ved sådan en lortesituation er at så kan det næppe blive meget værre, men derfor skal man sgu da have lov til at reagere. Der er en mening med alting, ja det kan sgu da godt være der er det, men lige nu kan jeg ikke se den og mine følelser af at være den største taber i hele verden, de skal have plads til at komme ud, således at nye følelser af kampgejst og viljestyrke kan indfinde sig i systemet og vi kan komme videre.
Jeg synes der er nogle virkelig gode initiativer rundt omkring i verden. Powerprinsesser, latterklubber, millionøsemetoder, find din indre ro, glæde, luder, stripper, gudinde og prinsesse, men hvor er klubben der hedder “vær autentisk inkl at have en pissedårlig dag”?
Vær den bedste udgave af dig selv. Ja det kan jeg godt følge, det er jo et eller andet sted også det jeg skriver om når jeg opfordrer folk til at gøre noget ud af sig selv og tage stiletter på en tirsdag morgen, og ikke kun fredag og lørdag når du skal ud, men man skal bare passe på man ikke bilder sig selv ind at illusionen er virkeligheden. Jeg føler mig meget mere lækker når jeg gør noget ud af mig selv, men jeg er nødt til at have mine legedage i joggingtøj og mudrede kondisko og bumser i hele fjæset mens jeg forsøger at ligne en løber rundt om Utterslev mose. Hvorfor? Fordi det også er mig. For lige så lækker jeg føler mig i mine Chloe støvler og håret sat op til narrestreger, lige så fri føler jeg mig uden maske og mærkevarer.
Fri os fra det onde. Ja vor herrebevares, men fri mig også for de frelste. Jeg vil hellere se folk der tør indrømme at de stadig kæmper, se folk der stadig snubler og bløder og ikke kun reagerer på kryptonit, men også kan få et flip nede i netto fordi valget mellem advocado og gulerød bare kan vælte læsset!
Jeg havde egentlig skrevet et meget mere positivt og tanke-artigt indlæg, men jeg var ved at brække mig over mig selv, så nu får I de sorte kugler i stedet. Because Im worth it!