Selvhjælpsbøger op i røven!
eller… Altså, ja, og så alligevel ikke. Kender du det der med at have læst en selvhjælpsbog, blive vildt motiveret og begejstret, og efter et par uger (eller dage), så er det hele faldet til jorden, og du føler dig som en endnu støre fiasko end du gjorde i forvejen, for nu havde du jo nøglen til lykken lige der mellem dine hænder, og så kunne du alligevel finde ud af at fucke det op. Sidder du måske i en lækker Mercedes, med vind i håret og kører langs solkysten, mens du tænker på hvor fantastisk livet dog i virkeligheden er? Jeg gør i hvert fald ikke, og jeg har eddermame læst mange selvhjælpsbøger.
Læs denne bog og du bliver rig, læs denne bog og du bliver lykkelig, læs denne bog og du opnår indre fred og ro eller får sprøjteorgasmer eller den perfekte mand og de perfekte børn.
Jeg har det lidt med de her bøger som jeg har det med januar-udgaver af dameblade. Start allerede nu med at smide december-kiloene. 1 januar, SMASK, in your face, DU ER FOR FED og ingen kan lide dig DU ER IKKE PERFEKT, køb mig og du bliver lykkelig og lige så lækker som denne her 17 årige model på 51 kilo.
I år holdt jeg op med at købe bladene. Det har taget mig cirka 10 år at lære, at nej, jeg bliver ikke modeltynd og lækker af at kaste 26,50 efter Alt for damerne og prøve deres suppe-kur og deres “ekspert-tips” (som i øvrigt kan købes på trendsales for en 10’er plus handelsgebyr på 3%). Jeg har erkendt at bladene ikke bliver særlig meget klogere, nogensinde åbenbart, ergo gør jeg heller ikke, når jeg bliver ved med at købe det bras. Det er faktisk en ret stor frihed at nå til den erkendelse synes jeg. Jeg er stadig ikke 17 og model tynd, nu er jeg bare sluppet af med stressen omkring emnet, og tager den mere med ro. Eller også er jeg bare blevet ældre og mere ligeglad.
Anyways, det var slet ikke det jeg ville skrive om. Det var selvhjælpsbøger. Særlig de selvhjælpsbøger der skriver noget i retningen af:
“Ryd op i dine forhold (venskaber, knuste drømme-forhold med fyre, folk der stjæler din opmærksomhed og energi men glemmer at give noge igen)”
Jeg har tænkt lidt over det, og jeg faldt faktisk i á to omgange. I første omgang læste jeg bogen og tænkte, hmm, ja der er to venneforhold jeg egentlig gerne vil have ryddet op i, men det var mere fordi de to mennesker betyder helt vildt meget for mig, der var bare nogle ting jeg ikke havde fået sagt fra overfor, og det var jo ikke deres, men derimod min egen skyld. Det endte med at jeg sad en sen nattevagt og sendte meget ærlige mails ud til to af mine bedste venner, så i den forstand var det ret godt at få “ryddet op”. Jeg føler jeg er kommet et skridt tættere på de to venner, fordi jeg har lært at venskaber også handler om tilgivelse og ærlighed. Hvad er det egentlig for et venskab hvis man ikke kan være oprigtige overfor hinanden når man sårer hinanden (hvilket jo sjældent er bevidst)? Jeg er blevet bevidst om at jeg ikke gider bruge krudt på venskaber, hvor vi skal rende og ae hinanden på kinden og rose hinandens tøjstil, det er simpelthen for kedeligt og overfladisk. Heldigvis har jeg fundet ud af jeg har nogle ret dejlige venner, der tør vappe mig en engang i mellem, når jeg bliver lidt for et eller andet. Så kan jeg jo bare vappe tilbage hvis jeg ikke er enig – det er der heldigvis også plads til.
NØJ, jeg snakker udenom. For pokker da, kom nu til sagen Deppe!
NOGET af det man skulle rydde op i, var f.eks sin facebook-venneliste, og det er her jeg har gjort mig en interessant oplevelse. Jeg lavede såkaldt “forårsrengøring” på facebook tilbage i Maj i år, hvor jeg slettede folk jeg ikke gad have på min venneliste. Ja, jeg kan godt være højrøvet nok til at tænke sådan :-) Nogle har så addet mig igen, og jeg har løjet og sagt at jeg kom til at slette dem ved en fejl. So much for honesty! Og det var egentlig ikke folk der havde gjort mig noget, det var bare nogle der ikke gav mig noget, og folk som jeg heller ikke rigtig gav noget til. Der var et par typer jeg slettede, som mobbede mig tilbage i folkeksolen, men det gik pludselig op for mig at det jo for fanden var MIG der stadig bar rundt på de oplevelser, her 14 år efter, og ikke dem. De kan garanteret slet ikke huske mobningen. Jeg blev enig med mig selv om, at det vist er på tide at give slip på de oplevelser. Jeg er jo milevidt fra at være et mobbeoffer idag, så selvom jeg ikke er venner med dem på Fjæsbogen længere, så tak alligevel, fordi jeg blev gjort opmærksom på at jeg skulle rydde op i min rygsæk. Flueben. Det er hermed gjort.
Jeg er virkelig ustruktureret i mine tanker idag, men det er også godt nok, så kan det være der kommer noget nyt frem, lad os nu se hvad der sker.
NU kommer jeg til sagen. Måske.
Det der nemlig også er gået op for mig er, at man i virkeligheden slet ikke behøver forårsrengøring på facebook. Særligt ikke når man tør stå ved sig selv og det man tror på, og det vil jeg vove at påstå at jeg er blevet meget bedre til.
I forbindelse med min indsamling, har jeg skabt røre i andedammen og delt vandene, både på Facebook, på nogle internetforums og blandt venner/bekendte herude i virkeligheden. I starten havde jeg lyst til at kravle ned i en hule og gemme mig, blive dernede i mørket hvor folks meninger ikke kunne trænge ned til mig, lukke ørerne og sidde og synge en dårlig sang. Jeg er så glad idag, jeg er så glad idag, jeg er så glad idag åh jeg er så glad idag – og gøre som om jeg troede på det selv. Puha, det er fandme ikke nemt at gå nye veje her i Danmark. Nasserøv, tigger og hvad har vi. Men det er gået op for mig at det i virkeligheden er det bedste der kunne ske.
Ja, der sidder folk derude og får ondt i røven (pardon my french) over at jeg kan tillade mig at spørge andre folk om penge. Men det gode er, at de menensker vælger sig selv fra. Jeg opdagede at jeg var blevet slettet af flere (faktisk kun et par stykker) af mine “venner” på facebook efter jeg havde skudt indsamlingen igang. Lige til at begynde med gjorde det lidt ondt, også selvom jeg siger det ikke gjorde. Det var da ikke skidesjovt at blive valgt fra. Men så skete der noget uventet. Jeg fik pludselig nogle add’s fra folk jeg ikke kendte, og da jeg spurgte ind til hvor de kender mig fra, var svaret “ja, fra din indsamling, jeg vil gerne høre hvordan du har gjort, for jeg synes det er skideinspirerende at du tør, og jeg vil gerne forsøge det samme”
Den der forårsrengøring kommer helt af sig selv når man følger sit hjerte og sine overbevisninger. I kan tro jeg har haft mange tanker med den indsamling, og nu skal jeg nok snart lade være med at ævle mere om den, men jeg var godt klar over at det ikke ville falde i god jord hos alle. Men de mennesker den ikke falder i god jord hos, er det i virkeligheden mennesker jeg behøver i mit liv? Er det menensker jeg kan søge støtte og inspiration hos, eller er det folk der har så travlt med at dømme andre, at de ikke selv får udlevet en eneste drøm? Eller er bitre over at de ikke selv er kommet videre?
Hvem af dem er du?
Og det gik faktisk op for mig at det var en fejl at lave den forårsrengøring, slette dem der mobbede engang, slette dem der ikke gav mig noget, og dem jeg ikke gav noget til. Det kom jo helt af sig selv da jeg trådte ud at min tryghedszone, fandt modet til at tage et kæmpe skridt i retningen mod mine største drømme og i retningen mod det jeg tror på. Folk der er uenige skal nok slette sig selv fra mine vennerlister undervejs, jeg behøver faktisk slet ikke bruge tid på det – det kommer helt af sig selv. Og folk skal også nok selv komme til hvis de synes at det jeg laver er inspirerendee og motiverende.
Jeg har det da selv sådan, jeg vælger folk fra der ikke siger mig noget, og folk til der på en eller anden facon inspirerer mig. En af de kvinder, der inspirerer mig, er stylisten Christina Wedel. Jeg ved godt jeg har skrevet om hende nogle gange, og det bliver jeg nok ved med, for jeg følger hende nøje. Hun er for det første selvlært, hun tør kalde sig selv stilluder, hun stiller sig lige op og holder et provokerende foredrag og bilder sig selv ind at det virker for at skaffe nye kunder. Og det gør det fandme, fordi hun tør gøre noget nyt og andereledes. Da jeg havde skrevet mit referat af hende foredrag, fik jeg meget blandede reaktioner. Jeg havde blandt andet skrevet at man kunne prøve at tage høje hæle og lækker make-up på en tirdsdag, i stedet for at det kun var forbeholdt fredag eller når man skulle på date. Det var der sjovt nok mange der reagerede imod “For så var der jo ikke noget der var specielt længere hvis man skulle til at se godt ud om tirsdagen, jamre jamre” Jeg havde en mailudveksling med Christina om netop dette emne, og hvad hendes holdnig var til den modstand jeg havde mødt med mit referat, og Chrsitina var helt cool omrking det og svarede: Jamen, de menensker der reagerer sådan bliver alligevel aldrig mine kunder, når man ikke VIL være lækker og have det godt med sig selv, så skal man heller ikke tvinges til at være lækker og have det godt med sig selv.
Og det er sådan jeg har det omkring at følge sine drømme. Alle behøver ikke synes jeg er inspirerende, alle behøver ikke synes det jeg gør er rigtigt eller sjovt eller smart, alle behøver ikke følge min blog eller forstå mine tanker, og de der vælger sig selv fra i processen bliver alligevel aldrig mine bedste venner eller nogen jeg kan føre en inspirerende eller interessant samtale med, så hvorfor bekymre sig?
Så måske ikke selvhjælpsbøger op i røven alligevel, jeg vil bare være varsom med hvad jeg smider ud/hvem jeg sletter og hvorfor jeg gør det. Jeg fik nemlig en ret rørende mail fra en pige fra en lillebitte bondeby i Jylland (hvor jeg selv kommer fra), en pige jeg ikke har snakket med i mange mange år, og en pige der egentlig var på min “forårsrengørings-liste"”. Hun var simpelthen blevet så rørt over noget jeg havde skrevet i forbindelse med alt det her indsamlings-halløj, og hun ville bare gerne sige tak fordi hun måtte følge med. Hun skrev også nogle ret fantastiske ting hun kunne huske om mig fra folkeskolen, så jeg endte med at sidde med tårer i øjnene over de rosende ord. Jeg anede ikke jeg havde gjort en forskel for hende. Hverken dengang eller nu. Og nu har hun gjort en forskel for mig, i dén grad. Jeg har lært noget af, at netop hun skrev til mig.
Jeg ved ikke hvad pointen med dette indlæg er, mit hovede har være ret rodet i en uges tid, ikke noget godt eller skidt, bare tankespind, og det var rart lige at få noget af det ud, tak for det.
Måske bliver mit næste indlæg lidt mere struktureret, måske ikke :-) Hav en skøn mandag allesammen :)
Hilsen Deppe